Velholdt og velindrettet etplansvilla med jordvarme, pool og skøn adresse i Egebjerg
Denne bolig er mere end en klassisk etplansvilla fra 1966. For selvom huset byder på den rette kombination af opdateringer og originale detaljer, er det især elementer som jordvarmeanlægget og poolmiljøet i haven, der lader huset skille sig ud fra mængden. Samtidig ligger villaen fredeligt for enden af en lukket stikvej i eftertragtede Egebjerg – få hundrede meter fra Hareskoven.
Man kan derfor roligt sige, at Skovvej lever op til sit navn, og det kræver stålsat ihærdighed at udtømme de mange muligheder for gåture i nærområdet. I får hjemme nær Ballerup Rideklub, og rent praktisk har I gåafstand til indkøb, skole og daginstitutioner. Derudover ligger byen godt i forhold til resten af Storkøbenhavn, så pendlerturen hurtigt er overstået.
Selve villaen er opført i gule mursten, som komplementeres af rødmalet træværk samt et flot sadeltag, og de store vinduespartier mod haven giver et gennemgående godt lysindfald. Boligarealet er 130 m2, og selvom standen er velholdt, får I gode muligheder for at sætte et præg på boligen – nu eller over tid. Dertil står jordvarmen klar som en stabil og energivenlig varmekilde, der gør jer lidt mere uafhængige af svingende energipriser.
Enkelhed og funktionalitet kendetegner planløsningen. Stuen er lys og rummelig med detaljer som et flot, mønstret parketgulv og en muret pejs. Man har opdateret køkkenet, som fremstår pænt med hvide elementer, og det kan indrettes med en spiseplads. Derudover rummer huset to værelser, hvor det største let kan opdeles i to, hvis behovet opstår. Og så er der badeværelset, som har en charmerende original stil med blå vægfliser og indmuret, limegrønt badekar. Slutteligt får I et godt bryggers med plads til vaskefaciliteter.
Også haven føjer stor værdi til boligen, for den er både privat og flot opvokset. Der er meget at kigge på gennem sæsonen, og når sommervarmen får ordentligt fat i de danske breddegrader, kommer poolmiljøet i den sydvendte baghave helt til sin ret.
Vi inviterer gerne på en fremvisning – kontakt os med det samme.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse