De klassiske 70’er-villaer har stadig masser at byde på – og Vinterbuen 20 i Ballerup er et overbevisende eksempel.
Bag det klassiske ydre venter nemlig en bolig, der imødekommer familiens behov med flotte gennemtænkte løsninger på tværs af hele huset.
Beliggenheden er lige så attraktiv som boligen. Huset ligger roligt og ugeneret for enden af et lukket vænge, med direkte adgang til det stille og trygge stisystem.
Ejendommen er en klassisk kalkstensvilla fra 1976 med et boligareal på 152 m², og i kælderen finder I yderligere 58 bonuskvadratmeter.
Selve boligen fremstår i flot og indflytningsklar stand. Huset er opført i en vinkel, og planløsningen er traditionel med værelser og opholdsrum for sig. I den ene vinkel ligger de tre værelser, og der er mulighed for at etablere flere i huset efter behov. I samme afdeling ligger boligens badeværelse, som er indrettet med rummelig bruseniche, badekar og pæne lyse klinker på gulv og vægge.
I den anden ende af huset ligger det store, åbne og lyse køkkenalrum med masser af plads til hyggelige familiestunder.
Sidst men ikke mindst får I et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter.
Kælderen fungerer i dag som et råt depotrum, men har masser af potentiale, hvis I drømmer om et hobbyværksted, et hjemmekontor eller noget helt tredje. Kælderen er forbundet med stueplan via en indvendig trappe, der giver god sammenhæng mellem etagerne.
Haven er overskuelig og nem at holde, primært anlagt med græsplæne. Ud for stuen ligger en delvist overdækket træterrasse, hvor den sydvendte placering sikrer skønne soltimer hele dagen. Over hækken fortsætter stisystemerne med kort gåafstand til både institution, skole, indkøbsmuligheder og transport.
Kontakt os for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse