Lys og indflytningsklar etplansvilla i familievenligt lokalområde
Den klassiske etplansvilla har vind i sejlene, og når man føjer pæne, tidssvarende opdateringer til ligningen, gør det blot helheden endnu mere overbevisende. Dét er kernen i boligoplevelsen på Høstbuen 1 i Ballerup, hvor en god udnyttelse af pladsen ligeledes er en gevinst, der kan mærkes. Villaen ligger på en lukket vej nær alle fornødenheder, og for familien med mindre børn er det rart, at Børnehuset Birkegården har hjemme i kvarteret.
Villaens opdateringer tager udgangspunkt i den nordiske lethed med et varmt twist, hvilket giver en hjemlig atmosfære, som kan mærkes fra første øjekast. Pæne, sandfarvede facader og hvide vinduespartier komplementeres af nøddebrunt træværk i gavlen og ved den murede garage, som er på 32 m2.
Med 135 boligkvadratmeter er der god plads til familielivet. I får tre reelle værelser, hvoraf det ene er et dobbeltværelse, som derfor nemt kan indrettes med walk-in-closet. Bryggers, badeværelse og et ekstra toilet ligger samlet ved den lyse fordelingsgang, inden opholdsrummene byder ind med et rummeligt køkken og en skøn, lys stue.
En stor del af det indvendige areal har et lyst, ensartet gulv for en flot sammenhæng, og i samme dur forbindes rummene af hvide fyldningsdøre. I køkkenet har man moderniseret udtrykket med hvide, grebsfri elementer som toppes af en træbordplade med integreret siddeplads. Og selvom selve stuen er stor i sig selv, får I lidt ekstra plads at samle jer på ude i den store lukket udestue.
I den forbindelse rammer haven den rette balance mellem at være nem og nydelig, men vigtigst af alt er den også privat. Kvarteret er godt forbundet af stisystemer, som løber forbi legepladsen og daginstitutionen. På den anden side af Hold-An-Vej finder I blandt andet et par supermarkeder og Hedegårdsskolen, så det praktiske fundament er helt på plads.
Tag fat på os, hvis I ønsker en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Matias Egelund
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse