Bo centralt i Gråsten – tæt på slot, sø og natur
Velkommen til Slotsgade 22 - en ejendom fra 1880 med en central beliggenhed i Gråsten tæt på by og natur.
Boligen byder på en planløsning fordelt på tre etager. I stueplan finder du en hyggelig stue, med en skøn udsigt til slotssøen, samt et alrum med fin plads til at indrette spiseområde. Køkkenet ligger i forlængelse heraf og har udgang til en overdækket altan, hvor du kan nyde et roligt øjeblik, uanset årstid. Herudover rummer etagen et værelse, hvorfra der er adgang til et badeværelse.
På førstesalen venter to værelser, et toilet og et repos, hvor der er mulighed for opbevaring. Værelserne har en god størrelse og kan bruges som soveværelser, børneværelser eller måske hjemmekontor – alt efter behov og ønsker.
Kælderen byder på flere disponible rum, der giver rig mulighed for opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter. Der er desuden vaskerum og et badeværelse, og med direkte udgang til haven bliver kælderen et ekstra praktisk supplement til boligen.
Udenfor venter dig en have med plads til udeliv og afslapning. Her står et æbletræ, hvor du kan være selvforsynende med æbler hele sommeren og nyde den skønne stemning det skaber. Haven grænser op til skovens grønne omgivelser, så du får en dejlig kombination af ro, natur og privatliv – midt i hyggelige Gråsten. På siden af huset finder du en ældre carport, som er perfekt til opbevaring af cykler og fungerer rigtig godt som overdækket opbevaringsplads.
Er du til en gåtur i slotsparken, en tur rundt om slotssøen eller en længere tur i skoven, får du her en bolig med en placering der giver dig det hele lige uden for døren. Inden for få minutters gang finder du både indkøbsmuligheder, frisør, bager og den hyggelige gamle kro, hvor du kan nyde en god middag. Der er også kort afstand til Gråsten Skole og offentlig transport, så hverdagen bliver nem og overskuelig.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse