Solidt og velholdt etplanshus beliggende på lukket grund i naturskønt og familievenligt område
Huset:
Som nabo til åbne friarealer og med en næsten ugenert beliggenhed for enden af en rolig stikvej udbydes dette velholdte etplanshus. Her får I en sjælden kombination af privatliv, fredelige omgivelser og samtidig kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder som stisystemer, indkøb, skole og pasningstilbud. Huset er opført i 1978 i klassiske røde mursten med tegltag og fremstår meget velholdt. Boligen er løbende vedligeholdt, og her er tydeligt styr på detaljerne – blandt andet er størstedelen af vinduerne udskiftet undervejs. Nabolaget er roligt og velfungerende og danner trygge rammer for hele familien, uanset alder
Ejendommen ligger på en 816 m² stor grund, som er smukt og hyggeligt anlagt. Haven er dejligt ugeneret og byder på to skønne, flisebelagte terrasser, en stor grøn græsplæne samt hæk hele vejen rundt, der skaber både læ og privatliv. Her er plads til leg, afslapning og lange sommeraftener. Ved ankomsten til huset mødes man af en stor, flisebelagt indkørsel med direkte adgang til husets rummelige, murede garage, hvor der desuden er et integreret hobbyrum/værksted – ideelt til gør-det-selv-projekter eller opbevaring. Fra husets forside er der ligeledes adgang til haven, og her findes et fint, shelter lignende overdække, som giver praktisk plads til cykler, trailer eller haveredskaber.
Området:
Lem Stationsby er en naturskønt beliggende by med godt fællesskab og sammenhold, samt et fantastiskgodt foreningsliv. Byen har mange muligheder for alle aldre, og ligger samtidig tæt på både Ringkøbing Fjord og Dejbjerg Plantage, hvor masser af naturoplevelser er i vente. Byen har desuden alt hvad hverdagen har brug for, i form af indkøbsmuligheder, mange arbejdspladser, skole (0.-9. klasse), SFO,børnehave, stor sportshal og station med tog og busafgange. De større byer Ringkøbing eller Skjern kan nås indenfor kun ca. 15 minutters kørsel i bil.
Indretning:
Allerede ved ankomsten fornemmes husets funktionelle og indbydende planløsning. Den ene af husets to indgange fører direkte ind i det pæne bryggers, som byder velkommen med et praktisk vaskearrangement og god skabsplads – et rum, der gør hverdagen nem og overskuelig. Herfra åbner hjemmet sig op mod det lyse og hyggelige køkken-alrum, hvor køkkenet ligger i naturlig forbindelse med spisepladsen. Et oplagt samlingspunkt for både hverdagens måltider og hyggelige stunder, hvor samtalen let flyder, mens maden tilberedes. Videre bevæger man sig ind i fordelingsgangen/entréen, som elegant binder husets private afsnit sammen. Her er adgang til begge badeværelser – det ene med bruseniche og det andet med kar, perfekt til både den hurtige morgenrutine og afslappende aftenstunder. I denne ende ligger også husets tre værelser samlet, hvilket skaber en tryg og rolig afdeling, ideel til børnefamilien. Turen gennem huset afrundes i den rummelige stue, hvor et stort vinduesparti lader lyset strømme ind og skaber en let og behagelig atmosfære. Her er god plads til både sofahygge og gæster, og fra stuen er der direkte udgang til terrassen og den skønne have – en naturlig forlængelse af boligen, hvor inde- og udeliv smelter sammen i de varme måneder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse