Andelsbolig med central og naturskøn beliggenhed
Andelsbolig med en dejlig central beliggenhed i maritime omgivelser ved Gråsten havn, hvorfra du kan nyde udsigten til vandet og havneområdet. Andelsboligen er en af de bedst placerede i forhold til udsigten til vandet.
Velkommen til denne skønne andelsbolig, som er beliggende i et af Gråstens mest eftertragtede områder – lige ved den stemningsfulde havnefront. Her kan du dagligt nyde den rolige udsigt ud over vandet, hvor både og fugleliv skaber en levende og maritim atmosfære. Lige foran boligen er der anlagt et hyggeligt havnebassin, som indbyder til en forfriskende dukkert hele året rundt.
Fra boligen er der kort gåafstand til Gråstens charmerende bymidte, hvor du finder dagligvarebutik og detailbutikker. Byens tog- og busstation med gode forbindelser til både Sønderborg og Flensborg, samt et væld af fritidsaktiviteter, ligger også inden for bekvem rækkevidde.
Naturen omkring boligen er noget helt særligt. Du bor tæt på både skov og vand – med mulighed for at gå ture i den fredfyldte skov, nyde udsigten over Sildekule og Nybøl Nor, eller besøge det smukke Gråsten Slot med tilhørende Slotssø, Slotshave og Den Kongelige Køkkenhave. Her forenes naturen med historiske omgivelser.
Andelsboligen er opført i 2001 og ligger i en velholdt ejendom med gode parkeringsforhold og tilhørende redskabsrum. Der er også elevator, så her er god mulighed også for gangbesværede at bo.
Indenfor bydes du velkommen i en entré med klinkegulv og behagelig gulvvarme. Her er der god plads til overtøj i det indbyggede garderobeskab. Fra entréen er der adgang til et pænt og lyst køkken, hvor der er mulighed for at fjerne et køkkenskab og montere en opvaskemaskine.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber en indbydende og social atmosfære. Der er gennemgående parketgulv i køkken og stue. Fra stuen er der udgang til en overdækket altan, hvor du kan nyde morgenkaffen med udsigt til vandkanalen og det naturskønne område omkring Sildekule.
Stort lyst soveværelse med parketgulv og skydedør ind til stuen samt adgang til badeværelse. Skydedøren er placeret helt ud mod vinduerne, så udsigten til vandet kan nydes dybt inde fra stuen. Fra soveværelset er der også en fantastisk udsigt til vandet og et dejligt lysindfald fra det store vindue. Badeværelset fremstår pænt og velindrettet med gulvvarme, bruseniche, skabsarrangement og med vaskemaskine og tørretumbler.
Denne andelsbolig er et oplagt valg for dig, der ønsker at bo i fredelige og naturskønne omgivelser – uden at give afkald på byens bekvemmeligheder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse