Charmerende sommerhus i attraktive Årgab – tæt på strand, natur og oplevelser
Huset:
På en skøn naturgrund blandt de vestjyske klitter finder I dette hyggelige og velholdte sommerhus, opført i klassisk sortmalet træ. Beliggenheden er særdeles attraktiv med blot ca. 300 meter til Vesterhavets brede sandstrand og samtidig i kort afstand til campingplads med badeland, der kan besøges. Huset fremstår lyst og indbydende med en varm og afslappet ferieatmosfære. Husets naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum, hvor køkken, spiseplads og opholdsstue smelter sammen i ét hyggeligt rum. Her skaber brændeovnen en særlig stemning på kølige dage, mens de store vinduespartier inviterer naturen og lyset indenfor. Sommerhuset rummer plads til op til 5 personer fordelt på tre værelser med én dobbeltseng og tre enkeltsenge. Badeværelset er rummeligt og komfortabelt indrettet med gulvvarme. Udendørs venter en stor, lukket og delvist overdækket terrasse orienteret mod syd og vest. Her kan solen nydes det meste af dagen, mens de overdækkede områder giver læ og opholdsmuligheder, når vejret skifter – perfekte rammer for lange sommeraftener med familie og venner.
Området:
Sommerhuset ligger i naturskønne Årgab – et af vestkystens mest attraktive områder. Her bor du tæt på første klitrække, kun få minutters gang fra det brede sand og det brusende Vesterhav. Lyden af bølgerne og den friske havluft skaber ro og feriestemning fra første øjeblik. Området er omgivet af fredet natur, ideel til vandreture, cykelture eller en stille stund ved Ringkøbing Fjord – perfekt til surf, kajak og afslapning. Samtidig er der kun 6 km til Hvide Sande, en hyggelig fiskeriby med butikker, caféer og havneliv. Her forenes naturens ro med nærheden til byens liv – ideelt til en afslappende og oplevelsesrig ferie.
Indretning:
Ankomsten sker via den store sydvendte terrasse, som danner en indbydende ramme om huset. Herfra er der adgang til et integreret skur med praktisk opbevaringsplads. Indenfor mødes man af husets lyse og hyggelige opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue er samlet i ét åbent leverum. Brændeovnen skaber en varm sommerhusatmosfære, mens vinduespartierne sikrer et godt lysindfald. Fra opholdsrummet er der adgang til fordelingsgangen med opbevaringsplads. Herfra findes et værelse på den ene side og badeværelset på den anden. For enden af gangen ligger husets to øvrige værelser, som begge har direkte udgang til det fri via terrassedøre. En funktionel og veludnyttet indretning.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem Esmark Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2025 udgjorde ca. kr. 72.400 + forbrugsafgifter på ca. kr. 4.400. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 71.374 eller ca. kr. 5.948 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. I 2026 er huset allerede forhåndsbooket for kr. 67.500 + forbrugsudgifter. Der foreligger udlejningsbudget på kr. 95.920 + forbrug ved fuld udlejning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse