Enestående arkitektonisk liebhavervilla med panoramaudsigt over Hareskoven
Funktionalitet, lys og luft hører til funkisstilens ypperste kendetegn, så der er ingen tvivl om, hvor denne villa i Egebjerg har hentet sin inspiration. Villaen fra 1967 rummer hele 374 etagemeter, så det giver ekstra god mening, at villaen ligger på en stor dobbeltgrund, som blandt andet har en overdækket terrasse og en stor pool i den sydvendte baghave.
Villaen er formet af den kuperede topografi, så indkørslen flugter med kælderniveauet, mens også entréen ligger i den gode underetage. Selve boligen udfoldes over et højt stueplan, og blandt husets mange meritter er der derfor én, som stiller sig helt i front – nemlig udsigten over kvarteret og Hareskoven, som alle boligens opholdsrum nyder godt af. De mange store vinduespartier nøjes ikke med det frie udsyn, for et fremragende lysindfald er en sidegevinst, man gerne tager med.
Netop opholdsrummene består af tre indbydende, sammenhængende stuer, og i åben forbindelse til den oplagte spisestue finder I det luksuriøse køkken, som er moderniseret med fingertappede elementer i træ. En separat værelsesafdeling rummer fire værelser og to lyse badeværelser, inden underetagen spæder til med fire disponible rum – heraf et stort hobbyrum og et lyst rum i boligstandard. Et vaskerum, et fyrrum og et lille toilet er også prioriteret, ligesom 21 m2 indgår i den separate garage. Den indflytningsklare villa er dertil opgraderet med solceller i 2017.
Selvom villaen vil være et stort aktiv i sig selv, gør det absolut ikke noget, at adressen knytter sig til et yderst attraktivt nærområde. I har sti direkte til Hareskoven nede for enden af vejen, og faktisk er skovstien den hurtigste rute til Hareskovens Lilleskole. Folkeskole og daginstitution ligger desuden tæt på, og det samme gør byens indkøbsmuligheder.
En helt igennem skøn boligoplevelse venter på jer – kontakt os for en fremvisning med det samme.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse