Udlejningsejendom med lejer beliggende i Kværs til hurtig overtagelse. Ejendommen sælges for dødsbo.
Ejendommen er beliggende i Kværs, som er en aktiv landsby med et godt lokalt sammenhold. Her er løbende aktiviteter og arrangementer henvendt til alle aldersgrupper. Kværs hører til Rinkenæs skoledistrikt, som har klassetrin fra 0. til og med 6. klasse. Herudover er der i Kværs en friskole som pt. har klassetrin fra 0. til 8. klasse, SFO, børnehave og vuggestue. I byens store sportshaller og idrætsanlæger der mulighed for at gå til en masse sportsaktiviteter.
Fra Kværs er der kun 10 minutters kørsel til Gråsten, hvor der er gode indkøbsmuligheder både med hensyn til dagligvarer og detailbutikker, Sundhedshus, apotek, bibliotek, restauranter med mere. Fra Gråsten er der også gode tog- og busforbindelser. Herudover kort afstand til motorvejstilkørsel til Sønderborg motorvejen og 15 minutters kørsel til den dansk/tyske grænse.
Ejendommen er indrettet med indgang i bryggerset, hvor der er plads til tilslutning af vaskefaciliteter. Fra bryggerset er der adgang til køkkenet, som ligger i åben forbindelse med den store lyse vinkelstue, hvor der både er plads til spisebord, hvor hele familien kan samles og tv stue med sofagruppe. Fra stuen der er udgang til drivhus. Fra stuen er der en fordelingsgang til soveværelsemed indbyggede skabe, to værelser og et badeværelse.
Ejendommen er i dag lejet ud og overtages derfor med lejer og gældende lejelovgivning. Den månedlige leje er på 5.600 kr. eksklusiv el, vand og varme. Der betales månedligt 200 kr. i aconto vand. Øvrigt forbrug betales direkte til forsyningsvirksomheder.
Til ejendommen hører stor bred grusbelagt indkørsel ned til garage. Dertil udhus med drivhus og hyggelig hytte bagerst i haven. Haven er anlagt med græs.
BBR-ejermeddelse er ikke tilrettet efter de faktiske forhold, hvilket bør korrigeres af køber. Boet og mægler indestår ikke for om BBR-ejermeddelse er korrekt og frasiger sig ethvert ansvar for dette.
Eventuel køber skal også være opmærksom på, at der foreligger påbud om at ejendommen tilsluttes separatkloakering.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse