På Sejrsvej finder I denne hyggelige gulstensvilla beliggende centralt i Rinkenæs. Fra husets stue og køkken er der en dejlig udsigt til Rinkenæs kirke og Flensborg Fjord. Huset har gennemgået en modernisering, hvilket bidrager til den moderne stemning man fornemmer i huset. I får her en stor ejendom med mange gode kvadratmeter. I dag er huset delt så der både er lejlighed i stueplan samt på 1. sal. Lejlighederne kan nemt kobles sammen til et stort sammenhængende hus. Her vil der evt. være en fed mulighed for at etablere teenage afdeling på 1. sal med eget køkken og badeværelse. Ejendommen rummer altså plads til den store familie med hele 224 boligkvadratmeter + 85 kvadratmeter kælder!
Husets stueplan er indrettet med hele 4 værelser, 2 badeværelser, køkken-alrum, stue samt baggang.
Værelserne fremstår lyse og er i fornuftige størrelser. Flot moderniseret køkken i lyse nuancer. Køkkenet fremstår lyst, åbent og med et moderne udtryk hvor her er plads til stort spisebord. Klinkerne er i halvforbandt 30X60 cm som står flot i samme farve som køkkenets bordplade. Herfra er der en skøn udsigt til marker og med Flensborg fjord i baggrunden.
I forbindelse med alrummet finder I stor lys vinkelstue. Vinkelstuen er bygget med store sydvendte vinduespartier. Fra stuen er der udgang til husets store syd/vest vendte terrasse og have.
Baggang er rummelig og med god plads til diverse ting og sager. Begge badeværelser fremstår i pæn stand med toilet og bruseniche.
I køkken-alrum, stue og baggang er her sat pæne akustiklofter op.
1. sal er indrettet som en selvstændig lejlighed. 1. sal indeholder 2 værelser, stue, køkken og badeværelse med bruseniche.
Stor kælder med flere gode rum og fornuftig loftshøjde. I kælderen står husets pillefyr - Vølund Pellux 100/20. Rinkenæs får i løbet af 2023 fjernvarme til byen. Det vil derfor være muligt, at tilkoble sig fjernvarmen i løbet af 2023/2024.
Fra ejendommen er der gå afstand til skole, børnehave og naturskønne omgivelser ved Flensborg Fjord. Tillige er der kort afstand til Gråsten, Sønderborg, Aabenraa, samt den dansk/tyske grænse og Flensborg.
Til huset hører en fin men samtidig let passelig have. Her er anlagt flere fine terrasser på både forsiden og bagsiden af huset. Herudover er der garage samt indkørsel med plads til cirka 4 biler.