Velkommen til Trekanten 44 i Ullerup!
Her finder I denne dejlige andelsbolig på 106 m2, med tilhørende stor have, terrasse, carport og skur. Andelsboligen fremstår meget pæn og velholdt.
Boligydelsen er på blot kr. 2.240 pr. måned. Boligydelsen inkluderer alle faste udgifter til udvendigt vedligehold af bygningen såsom vinduer og tag, men også ejendomsskatter, forsikring og renovationsafgifter. Her er altså tale om en yderst fornuftig bolig der både henvender sig til den lille familie, den enlige eller seniorer.
Andelsboligforeningen har et sundt regnskab og et godt naboskab. Ejendommens vinduer og døre blev udskiftet i 2012, hvilket både tilføjer energieffektivitet og modernitet til huset. Samme år blev zinktagrenderne ligeledes udskiftet, hvilket ikke blot giver ejendommen et elegant udtryk, men også beskytter den mod vejrets påvirkninger.
I bydes velkommen indenfor i funktionelt bryggers med plads til tilslutning af diverse vaske faciliteter. Herfra er der adgang til stilrent køkken fra Ikea. Fra køkkenet er der åben adgang til spisestue samt dagligstue. I både køkken, samt spisestue/dagligstue er her pæne nye gulve. Fra dagligstuen er der udgang til hyggelig terrasse, hvor den private have sørger for hygge og ro. I boligen finder I også soveværelse med indbyggede skabe, kontor/gæsteværelse med indbyggede skabe, samt depot med plads til opbevaring af diverse. Sidst men ikke mindst er her naturligvis også et fint badeværelse med bruseniche.
Til den pæne andelsbolig hører som allerede nævnt en skøn have med tilhørende terrasse. Herudover også carport samt skur.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse