Byhus på charmerende gade midt i Broager
Drømmer I om at bo centralt med hverdagens bekvemmeligheder lige uden for døren? På en hyggelig og charmerende smal gade midt i Broager finder I dette rummelige byhus, som står klar til nye ejere med ønsker om at sætte deres eget præg på rammerne.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til byens indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og busforbindelser mod både Gråsten og Sønderborg. Her får I en nem og bekvem hverdag med alle byens faciliteter inden for få minutters gang.
Boligen byder velkommen i entréen, hvorfra trappen leder til førstesalen. Fra entréen er der adgang til køkkenet med plads til spisebord, ligesom der videre er udgang til bryggerset med direkte adgang til haven. Fra entréen åbner boligen sig desuden op til to sammenhængende stuer, som giver stor fleksibilitet i indretningen. De rummelige opholdsrum giver plads til både spiseafdeling, tv-stue og hyggelige opholdsmiljøer, mens udgangen til den delvist overdækkede terrasse skaber en naturlig forbindelse mellem inde- og udeliv.
På førstesalen mødes I af et repos med indbyggede skabe og gode opbevaringsmuligheder. Herudover er der to lyse værelser, hvoraf det ene har faste skabe, samt et badeværelse med badekar.
I stueplan finder I desuden et værelse med adgang til et stort disponibelt rum, som rummer mange anvendelsesmuligheder. Herfra er der trappe til loftsrum samt adgang til en mindre fordelingsgang med gæstetoilet og nedgang til kælderrum, der fungerer som teknik- og opbevaringsrum.
Udendørs er indkørslen anlagt med belægningssten og giver gode parkeringsforhold foran den murede garage. Til garagen hører et praktisk udhus med plads til værktøj, hobbyaktiviteter og opbevaring. Haven er mindre, lukket og privat med græsplæne samt en stor terrasse med belægning. En del af terrassen er overdækket og haven er afskærmet mod naboerne, hvilket skaber hyggelige rammer for udelivet.
Her får I et rummeligt byhus med en attraktiv beliggenhed på en hyggelig gade midt i Broager. Boligen byder på mange anvendelsesmuligheder og giver nye ejere en oplagt mulighed for at sætte deres eget præg og skabe et hjem, der passer til netop deres ønsker. Samtidig er der kort afstand til indkøb, dagligdagens faciliteter og busstation. En ejendom med stort potentiale og mulighed for hurtig overtagelse.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse