Velindrettet kvalitetsvilla fra 2010 i attraktivt børnevenligt kvarter
Velkommen til Dyrhøj 67 – en indflytningsklar kvalitetsvilla fra 2010, hvor der er lagt vægt på høj energieffektivitet, gennemtænkte løsninger og en attraktiv beliggenhed. Her får I en rummelig etplansvilla på 196 velindrettede kvadratmeter, beliggende i et af Gråstens mest eftertragtede og børnevenlige kvarterer med skoven som nærmeste nabo og naturen lige uden for havelågen.
Boligen fremstår flot og tidssvarende med elegante grålige sten, træ/alu-vinduer og betontag med udhæng. Huset er opført med fokus på kvalitet, komfort og energibesparelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem jordvarmeanlæg, varmepumpe, solcelleanlæg, gulvvarme samt ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima året rundt. Den høje energistandard understreges af det attraktive energimærke A2020.
Indenfor mødes I af en harmonisk og gennemført bolig med lyse gipslofter, akustikfelter i køkkenet og ensartede materialevalg, der skaber en eksklusiv og rolig atmosfære.
Planløsningen er gennemtænkt og ideel til familien. Fra den dobbelte integrerede garage er der direkte adgang til det praktiske bryggers med vaskefaciliteter i arbejdshøjde, god opbevaringsplads og funktionel bordplade med vask. Boligens børneafdeling rummer tre dejlige værelser, hvoraf to har udsigt til skoven og faste skabe, samt et rummeligt badeværelse. Husets naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken-alrum med loft til kip og et fantastisk lysindfald. De åbne rammer skaber optimale forhold for både familieliv og gæstebesøg. Fra alrummet er der udgang til en overdækket terrasse, mens køkkenet giver adgang til endnu en terrasse med aftensol, hvor udsigten til de grønne omgivelser og den nærliggende skov kan nydes i fulde drag. Et praktisk viktualierum fuldender køkkenafdelingen. Forældreafdelingen er placeret separat og byder på et soveværelse med walk-in-closet samt eget badeværelse med badekar. Herudover findes et ekstra værelse, som er oplagt til hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelse. Den hyggelige stue nås gennem flotte dobbelte franske døre, der skaber en elegant overgang mellem opholdsrum og boligens centrale samlingspunkt.
Udendørs fortsætter de mange kvaliteter. Den brede flisebelagte indkørsel leder op til den dobbelte garage med to el-porte og gulvvarme. Garagen er desuden indrettet med praktisk skabsarrangement, bordplade og vask. Langs indkørslen findes et isoleret udhus med støbt gulv samt et ekstra opbevaringsrum med stor skydedør – perfekt til cykler, haveredskaber og øvrig opbevaring.
Haven er nem at passe og indbyder til både leg og afslapning med græsplæne, højbede, enkelte bede og frugttræer. De sydvest- og nordvestvendte terrasser sikrer optimale solforhold dagen igennem, så I altid kan finde en plads i solen eller skyggen.
Området er kendt for sine sikre stisystemer til skole, fritidsaktiviteter og indkøb. Grundejerforeningen har etableret flere legepladser i området, og lige bag hækken venter den naturskønne Gottes Grube – en idyllisk kløft med skov, rislende bæk, broer og stier, der indbyder til oplevelser for hele familien.
Dyrhøj 67 forener høj boligkvalitet, energivenlige løsninger og en enestående placering tæt på naturen i en bolig, der er skabt til familiens hverdag. Her får I både ro, plads og funktionalitet i smukke omgivelser – et hjem, der skal opleves.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse