Villa i et plan nær den dansk/tyske grænse
Velkommen til denne skønne og velholdte vinkelvilla – en ideel bolig for børnefamilien, seniorparret eller jer, der ønsker en rolig og tryg base tæt på både natur og byliv.
Drømmer I om et hjem i ét plan, fredeligt beliggende i et lukket og børnevenligt kvarter nær den dansk/tyske grænse? Så er denne ejendom i Kruså et oplagt valg!
Dernæst er der ikke langt til det naturskønne område omkring Møllesøen med et velanlagt stisystem.
Boligen byder på en rummelig entré, der åbner op til en fordelingsgang med adgang til to store værelser med flot vinyl gulv, et praktisk bryggers, moderniseret badeværelse og køkken. Det ene værelse har en hel skabsvæg, mens det andet værelse med to døre og to vinduer med radiator under, nemt kan opdeles i to separate værelser, hvis behovet opstår. Det gør boligen fleksibel og fremtidssikret.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med den store opholdsstue, hvor der er god plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der direkte udgang til en solrig terrasse. En ekstra stue med vinyl gulv, et stort vinduesparti og udgang til en overdækket terrasse giver endnu flere muligheder for at nyde udelivet – uanset vejret.
Haven er anlagt med græs og enkelte bede med stauder og buske. Den store flisebelagte indkørsel giver god plads til både gæster og hverdagens parkering. Carporten og den tilhørende garage – som i dag er indrettet som værksted/opbevaringsrum – giver ekstra opbevaringsplads og mulighed for hobbyprojekter.
Beliggenheden i Kruså er ideel med kort afstand til skole, børnehave, indkøb og Grænsehallerne, hvor der er et væld af fritidsaktiviteter. Lyreskovskolen og børnehaven nås på blot 5 minutter på cykel, og der er gode busforbindelser til både Aabenraa, Sønderborg og Flensborg – perfekt for pendlere.
Boligen opvarmes i dag med gasfyr, men området er udpeget til fjernvarme, som forventes etableret fra slutningen af 2025 og ind i 2026 – en attraktiv løsning både økonomisk og miljømæssigt.
Lyder denne bolig som noget for jer? Så tøv ikke – ring på 74 65 09 33 og bestil en fremvisning allerede i dag!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse